Samarbejdspartnere

Samarbejdspartnere

En stor tak til alle vores samarbejdspartnere, der er utrolige vigtige for os. Børneulykkesfonden, bObles og Vores Børn vil gerne takke følgende partnere for deres bidrag og støtte til MotorikMagi.

Popsi og Guitar-Krelle

Popsi er et syngende krammedyr. Guitar-Krelle er Popsis guitarspillende bedste ven. De brænder for at skabe masser af glæde hos børnene gennem sang og dans.
”Danmark har en utrolig stor og dejlig børnemusik-sangskat, og vi elsker at synge de gamle sange, som både forældre og bedsteforældre kan synge med på. Og så er der fagterne. Børn elsker fagter, og fagterne har mange andre fordele, når man skal lære nye tekster og i det hele taget bare blive bedre til at tale. Vi har en baggrund i musik- og komponistbranchen, så derfor kommer der også flere og flere af vores egne sange på repertoiret. Musik og motorik – det er ikke bare sjovt. Det er også vanvitigt vigtigt. Når du synger, hopper, danser, kravler, balancerer og laver fagter på én gang, så styrker du en masse ting.”

Besøg Popsi og Guitar-Krelle her: www.popsiogguitarkrelle.dk

Popsi og Krelle

Spies

Vores Børn

Børn er det bedste og vigtigste, vi har; men det er travlt at være småbørnsforælder i dag, og det er benhårdt at leve op til alle forventningerne. På Vores Børn tror vi ikke på løftede pegefingre og bedrevidenhed, men på oplysning, vidensdeling og inspiration til et skønt liv med børn – Et liv fuld af nærvær, kærlighed og udvikling. Det har alle børn både ret til og brug for. Du kan finde os på bladhylden (eller tegne abonnement på mitblad.dk), på Instagram, Facebook, som podcast og på alt.dk/boern.

Arbejdernes Landsbank

 

I Arbejdernes Landsbank har vi en lang tradition for at støtte op om idrætslivet i Danmark, fordi vi tror på, at sport og bevægelse er en vigtig ingrediens i alles liv. Ikke mindst i børns liv, hvor den motoriske udvikling ofte går hånd i hånd med indlæring. MotorikMagi er et projekt, som giver inspiration til mere leg og bevægelse i børnefamiliernes travle hverdag, og det vil vi rigtig gerne støtte op om. Projektet går godt i tråd med vores sunde værdier og har samtidig en stærk fællesnævner med flere af de andre projekter, vi støtter – bl.a. +Camp, Lær med Lyst og Rig på Selvværd – projekter som alle har fokus på børn, læring og leg.